Pengesedler futter af under indbrud

Pengeseder gik op i flammer, da tyve forsøgte at bryde et pengeskab op

Uheldige indbrudstyve havde formentlig forventet et andet resultat, da de forsøgte at bryde et pengeskab op.

Det skriver JV.dk

 Forkullede penge

Tidligt onsdag morgen fandt en forbipasserende det brændende pengeskab  på Elmbjergvej i Nordborg.

I pengeskabet lå forkullede pengesedler. 

- Det er sandsynligvis varmen fra en vinkelsliber, der har været brugt til at bryde pengeskabet op, som har antændt indholdet, fortæller politikommissær Jeppe Andsager, Syd- & Sønderjyllands Politi ifølge mediet.

Fra indbrud i butik

Politiet mener, at pengeskabet er stjålet i forbindelse med et indbrud i en butik i Storegade i Nordborg. 

Pengeskabet i denne sag indeholdte et mindre kontantbeløb. 

Hvis man har oplysninger om sagen, skal man kontakte Syd- og Sønderjyllands Politi på telefon 114. 

Powered by Labrador CMS