Politi: nu er der nyt om knivangreb

Kvinde stukket med kniv

Offentliggjort Sidst opdateret

En kvinde er onsdag formiddag blevet hastet på hospitalet, efter at hun blev stukket med kniv.

Knivangrebet fandt sted på en adresse på det nordlige Djursland.

Knivstikkeriet blev anmeldt klokken 11.11.

Det skriver Østjyllands Politi på X.

Politiet har intet oplyst om kvindens tilstand.

Anholdt

Kort efter politiets ankomst blev den formodede gerningsmand, en mand,  anholdt tæt på adressen, hvor knivangrebet fandt sted.

Østjyllands Politi skriver onsdag eftermiddag på X, at kvinden og gerningsmanden kender hinanden i forvejen.

Politiet oplyser ikke, hvilken relation der er mellem kvinden og manden.

Først torsdag kommer Østjyllands Politi med nye oplysninger i sagen - herunder om manden skal fremstilles i grundlovsforhør.

Powered by Labrador CMS