Risikerer at betjente fjerner bilen

Gang i bødeblokken

Offentliggjort

Med over 30.000 daglige gæster er der trængsel på vejene omkring Smukfest i Skanderborg.

Og skal du til koncert og er sent på den kan det være fristende at smide bilen lidt uautoriseret og håbe på det bedste.

Men hvis du vil undgå kedelige parkeringsbøder, så følg de officielle skilte og parker i de afmærkde områder.

Sådan lyder opfordringen fra Finn Ellesgaard fra Sydøstjyllands Politi til Horsens Folkeblad.

Risikerer, bilen bliver fjernet

Der er allerede godt gang i bødeblokken i forbindelse med musikfestivalen.

Mandag skrev Sydøstjyllands Politi 31 parkeringsafgifter.

- Vi plejer at skrive cirka 400 under hele festivalen, siger Finn Ellesgaard.

Og holder du rigtig skidt parkeret, risikerer du, at politiet fjerner din bil, og du hænger selv på regningen.

Powered by Labrador CMS