Sad fast i 20 meters højde

Gæster i forlystelsespark måtte reddes ned af brandvæsenet

Udgivet Opdateret

Fy for, Søren!

Det er ikke for mennesker med højdeskræk.

Seks personer fik "rigtig meget for pengene", da de mandag eftermiddag sad fast i en forlystelse i Hamburg i flere timer.

Brandvæsenet tilkaldt

De havde alle betalt for en tur i forlystelsen "Jekyll & Hyde“, der når op på en hastighed af 125 kilometer i timen og på toppunktet rager 41 meter op i luften - det er seks meter højere end udsigtsplatformen på Rundetaarn i København.

Men pludselig, mens gæsterne var oppe i 20 meters højde, stoppede forlystelsen og ville ikke køre længere.

Så hang gæsterne der i deres sikkerhedsbøjler.

Klokken var 15.59, og brandvæsenet blev alarmeret, da forlystelsen ikke ville mere.

Lang tid

Først efter halvanden time var de første tre gæster reddet ned i sikkerhed på jorden.

Og der skulle gå mere end en halv time før de sidste tre passagerer klokken 18.02 havde fast grund under fødderne til stor jubel fra de mange, der havde taget opstilling for at overvære redningsaktionen.

Ikke det fedeste sted at hænge i et par timer.
Ikke det fedeste sted at hænge i et par timer.

Forlystelsen nægtede at køre videre.
Forlystelsen nægtede at køre videre.
Powered by Labrador CMS