Annonce
Smadrer ind i betonvæg i København
To personer kørt på hospitalet efter ulykken
En deltagerbil er lørdag kørt ind i en betonvæg til motorsportsarrangementet Copenhagen Historic Grand Prix, der afholdes i det nordvestlige København.
Det skriver mediet KøbenhavnLiv.
Ifølge vidner på stedet kørte bilen med høj fart ind i en betonmur, skriver mediet.
Annonce
To personer er blevet kørt på hospitalet, oplyser Københavns Politi til mediet.
Politiet holder kortene tæt til kroppen
Politiet er til stede ved arrangementet, men kan ikke oplyse noget om personernes tilstand, eller hvordan ulykken fandt sted.
Annonce
Det skyldes, at det fortsat er uvist, om der er tale om en sag, der skal overdrages til politiet, eller om det forbliver en intern sag for arrangørerne.
Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Dyre Sønnicksen til Ritzau.