To teenagere i koma efter festival

To 16-årige måtte lægges i kunstigt koma

Offentliggjort

To 16-årige blev torsdag aften lagt i kunstigt koma efter at have fået det dårligt på Skive Festivals campingområde.

Det skriver TV MidtVest.

Vækket af koma

En læge gjorde opmærksom på mulige overdoser, og de unge blev kørt til sygehuset, hvor de fredag formiddag blev vækket fra komaen. 

Begge er uden for livsfare, men det er blevet bekræftet, at de var påvirkede af det stærkt vanedannende stof Fentanyl.

Meget alarmerende

Politiet i Skive ser sagen som meget alarmerende, da det er første gang, de har oplevet Fentanyl i området.

Festivalledelsen blev informeret og iværksatte en intensiv kontrol for at sikre de unges sikkerhed.

Ingen yderligere tilfælde blev fundet, og festivalen understreger, at de ikke accepterer euforiserende stoffer.

Powered by Labrador CMS