Ung kvinde får et chok

Syd- og Sønderjyllands Politi har sigtet tre personer

Pigen åbnede sin snapchat. Hun fik et chok, da hun så intime fotos af sig selv.
Udgivet Opdateret

Syd- og Sønderjyllands Politi har sigtet tre personer og opfordrer alle forurettede til at henvende sig.

Syd- og Sønderjyllands Politi efterforsker således fortsat en anmeldelse, hvor flere unge kvinder i Sønderborg Kommune har fået delt intime fotos mod deres vilje. 

Tre mænd er foreløbigt blevet sigtet i sagen.

- Vi tager sagen meget alvorligt og prioriterer højt at få den opklaret. Vi har foreløbigt sigtet de tre mænd og efterforsker fortsat intenst, siger politiinspektør Henrik Thrane Jensen fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Delt på Snapchat

Politiet modtog anmeldelsen i sidste uge, da en 17-årig kvinde opdagede, at fotos af hende og flere andre lokale kvinder blev delt på det sociale medie Snapchat.

Det nøjagtige antal forurettede kvinder er endnu uklart og Syd- og Sønderjyllands Politi opfordrer alle forurettede til at henvende sig på 1-1-4. 

Efterforsker videre

Det samme gælder borgere, der kan hjælpe politiet videre i efterforskningen med oplysninger eller tips om sagen.

Politiet har ikke yderligere kommentarer, da sagen er under efterforskning.

Powered by Labrador CMS