Voldsom brand i nat

Stod i lys lue

Udgivet

Brandfolk kæmpede torsdag aften og natten til fredag med et brændende skur på Sandbjergvej nord for Sønderborg.

Branden blev anmeldt torsdag aften klokken 21.

Indsatsleder ved Beredskab Sønderborg, Jeppe Jørgensen, sagde torsdag aften til JydskeVestkysten, at der var tale om en kompliceret slukningsindsats, da der var masser af brænde inde i skuret.

Derfor forventede han at slukningsarbejdet ville tage til langt ud på natten.

Ingen til skade

Ingen mennesker er kommet til skade ved branden.

Brandårsagen er ifølge avisen endnu ukendt.

Det var her på Sandbjergvej nord for Sønderborg branden torsdag aften brød ud.
Powered by Labrador CMS