Voldsom ulykke i børnehave

Et barn endte på hospitalet efter en ulykke i en børnehave. Undersøger kommunen alle døre

Offentliggjort Sidst opdateret

Et barn er endt på hospitalet efter en voldsom ulykke, som fandt sted i børnehaven Virklund i Silkeborg Kommune. 

Sådan skriver kommunen selv i en pressemeddelelse på sin hjemmeside. 

Ulykken fandt sted, da barnet blev ramt af en facadedør til en pavillon, som væltede ned over barnet. 

Dybt berørt

- Både jeg og personalet er dybt berørt af ulykken. Det er en ulykke, som ikke må ske, og som alligevel er sket. Det er dybt ulykkeligt. Personalet har gjort alt det, de skulle i situationen. De fik straks løftet døren væk og taget hånd om barnet, og de fik hurtigt tilkaldt en ambulance og barnets mor, siger børne- og familiechef Jette Stencel. 

Ulykken fandt sted mandag eftermiddag, opdateringen er dog først blevet udgivet af kommunen i dag. 

Undersøger alle døre

Ifølge meldingen har barnet det efter omstændighederne godt.

Torsdag har Silkeborg Kommune været i gang med at undersøge samtlige døre på pavilloner i kommunen for at sikre, at lignende ikke kan ske igen. 

Powered by Labrador CMS