Kvinde alvorligt kvæstet i ulykke

To mænd og en kvinde befandt sig i en personbil, der torsdag aften kørte i grøften på Østjyske Motorvej

Udgivet Opdateret

En kvinde er kommet alvorligt til skade i et solouheld på E45 Østjyske Motorvej i nordlig retning ved Hørning.

Det oplyser vagtchef Halfdan Kramer fra Sydøstjyllands Politi.

Tre personer - to mænd og en kvinde - befandt sig i personbilen.

- Bilen er for os af ukendte årsager endt i grøften, siger Halfdan Kramer.

Bilinspektør tilkaldt

En bilinspektør blev efter ulykken kaldt til stedet.

Bilinspektøren skal undersøge, hvad årsagen til ulykken kan være.

Ulykken blev anmeldt klokken 20.45 torsdag aften.

Ifølge politiet er kvinden kommet alvorligt til skade.

SYDØSTJYLLANDS POLITIKREDS

 Sydøstjyllands Politi er en politikreds, som omfatter kommunerne Skanderborg, Horsens, Hedensted, Vejle, Billund, Kolding og Fredericia. Politikredsen har et indbyggertal på 503.898 indbyggere. Hovedpolitistationen er beliggende i Horsens.

Kilde: Wikipedia

Powered by Labrador CMS