Politikredse fraråder unødig udkørsel

I Nord- og Østjylland frarådes al unødig udkørsel stadig torsdag. Det gælder også flere sjællandske kommuner

Udgivet Opdateret

KORT RESUME AF DENNE ARTIKEL

Flere politikredse fraråder torsdag morgen fortsat unødig udkørsel i enten hele kredsen eller i forskellige kommuner.

Nordjyllands Politi og Østjyllands Politi fraråder al unødig udkørsel, gældende i hele politikredsen frem til torsdag klokken 14.00.

Sydøstjyllands Politi fraråder unødig kørsel i kommunerne Skanderborg, Horsens, Hedensted og Vejle frem til klokken 14.00.

For politikredsen i Nordsjælland gælder advarslen mod udkørsel for kommunerne Gribskov, Halsnæs, Frederikssund og Egedal.

Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Flere politikredse fraråder torsdag morgen fortsat unødig udkørsel i enten hele kredsen eller i forskellige kommuner.

Nordjyllands Politi fraråder al unødig udkørsel, og det samme gør Østjyllands Politi.

I Østjylland gælder meldingen i hele politikredsen frem til torsdag klokken 14.00.

Sydøstjyllands Politi fraråder unødig kørsel i kommunerne Skanderborg, Horsens, Hedensted og Vejle. Det gælder frem til klokken 14.00.

For politikredsen i Nordsjælland gælder advarslen mod udkørsel for kommunerne Gribskov, Halsnæs, Frederikssund og Egedal.

Trafikale problemer

Det er vejret, der med store mængder sne og blæst giver trafikale problemer rundt i landet.

Torsdag morgen skriver Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) på det sociale medie X, at det er i de sydøstlige egne, det stadig sner.

På Bornholm kan det blive ved til torsdag aften, lyder det.

- Onsdagens sne og regn giver fortsat problemer i dag. Der er i formiddag risiko for snefygning især i Østjylland og på Sjælland, skriver DMI torsdag morgen.

Danmarks Meteorologiske Institut

Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, statens center for vejrtjeneste og -forskning, grundlagt i 1872.

DMI’s største afdeling er vejrtjenesten, som udarbejder vejrudsigter for Danmark, Færøerne og Grønland med tilliggende farvande.

Vejrtjenesten forsyner også den civile og militære luftfart med meteorologiske oplysninger.

Observationsafdelingen indsamler data fra et tæt net af meteorologiske stationer og fra vejrsatellitterne.

Forskningsafdelingen udvikler numeriske modeller til forbedring af vejrudsigterne og forsker blandt andet i ozonforholdene i den øvre atmosfære.

DMI er en institution under Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

Du kan se DMIs hjemmeside her

Kilde: Den Store Danske/lex.dk

Powered by Labrador CMS