Advarer alle: Fæl mobil-virus spreder sig hurtigt
Pas på denne virus
En ny trussel rammer Android-brugere verden over, og den kommer i forklædning.
Appen lover at beskytte din telefon, men dens virkelige formål er at overvåge dig. Det skriver Mobilsiden.
Falsk antivirus med skjulte hensigter
Den ondsindede app, kendt som LunaSpy, udgiver sig for at være et antivirusprogram.
Den frister brugere med løfter om at beskytte mod vira og sikre netbank, men når appen først er installeret, beder den om omfattende tilladelser.
Tilladelser, der giver fuld adgang til kamera, mikrofon, beskeder og placering.
Kan optage lyd og video
Når LunaSpy får adgang, åbnes døren til en verden af spionage.
Appen kan optage lyd og video, læse SMS’er, se opkaldshistorik og hente dine fotos.
Den kan endda optage, hvad der sker på skærmen.
Ifølge sikkerhedseksperter er det en af de mest avancerede spyware-trusler, der er set i nyere tid.
Sådan beskytter du dig
Truslen spredes primært via links på sociale medier og i beskeder.
Derfor er det afgørende kun at hente apps fra officielle app-butikker og undgå filer fra ukendte kilder.
Sørg for at holde din telefon opdateret, brug stærke adgangskoder og aktiver totrinsgodkendelse.
Det klare råd er simpelt: Stol ikke blindt på nye apps, og husk, at det sjældent er nødvendigt at installere antivirus på Android.