Advarer: Hold dig fra denne webshop
Det gælder om at være særligt opmærksom, hvis man ikke vil snydes
Det kan virke fristende, når man bliver lokket med 90 procents rabat på varer, der ellers koster en formue.
Men den store besparelse eksisterer dog ikke i dette tilfælde, hvor svindlere har oprettet en falsk men vellignende udgave af Sport24s webshop.
Sådan skriver Mit digitale selvforsvar.
Deles på Facebook
På Facebook bliver der annonceret på siden, hvor tilbuddet bliver udbudt som, at det kun gælder "i dag".
Selve Facebooksiderne der annoncerer for den falske side bærer også Sport24s logo, selvom de intet har med virksomheden at gøre.
Tjek siden
Svindlerne lukrer på velkendte mærker og etablerede virksomheder i et forsøg på at narre penge ud af godtroende forbrugere.
Hvis man bliver i tvivl om, hvorvidt man er kommet ind på den rigtige side, kan man kigge på om adressen er den rigtige, og ellers kan man forsøge at fremsøge den rigtige gennem eksempelvis Google.