Apple kan ikke vente: Lancerer 3 helt nye produkter
Har du set Apples 3 nye lanceringer?
Apple har valgt at skrue op for tempoet.
Allerede i denne uge ventes den amerikanske techgigant at præsentere tre nye produkter, og det uden et stort event.
I stedet vil lanceringen ske stille og roligt gennem Apples egne kanaler, som pressemeddelelser og korte videoer online. Det skriver Bloomberg.
Nye chips og hurtigere ydeevne
Ifølge oplysninger fra amerikanske medier drejer det sig om nye udgaver af iPad Pro, Vision Pro og MacBook Pro.
Fælles for dem alle er introduktionen af Apples nyeste M5-chip, som erstatter den nuværende M4-processor.
Det betyder hurtigere grafik, bedre energieffektivitet og markant forbedret multitasking.
Designet på de nye modeller lader dog til at være stort set uændret, hvilket tyder på, at Apple denne gang fokuserer på indmaden frem for udseendet.
Vision Pro får nyt udtryk
Også Apples mixed-reality-headset Vision Pro ventes at få en opdatering.
Her bliver den største nyhed ifølge rygterne et nyt hovedbånd, der skal give bedre komfort under længere brug.
Derudover kan der komme en ny farvevariant, som Apple angiveligt kalder “Space Black”.
En rolig, men strategisk lancering
Selvom lanceringen ikke ledsages af scenelys og store ord, er timingen nøje planlagt.
Apple plejer at gemme sine produktnyheder til efteråret, men med M5-chippen klar ser virksomheden ud til at ville give sin produktlinje et forspring.
Det sender et klart signal: Apple har travlt med at cementere sin teknologiske førerposition, også uden et stort show.