Bilist hamrer ind i vejtræ

En bilist ramte et vejtræ i Grevinge og endte i den modsatte kørebane. Føreren har fået nogle småknubs.

Udgivet Opdateret

Ved Egemosevej og Tolsagervej i Grevinge kørte en mandlig bilist galt søndag.

Anmeldelsen fik politiet klokken 21.00, men der var ikke en fører i bilen, da anmelderen anmeldte ulykken.

Senere fik Midt- og Vestsjællands Politi kontakt til føreren.

Ingen fører

Anmelderen forklarede til politiet, at der holdt en bil godt ude på Egemosevej.

Artiklen fortsætter efter videoen

Desuden kunne anmelderen se, at der ikke var nogen i bilen.

Da patruljen ankom til stedet, kunne de konstatere det samme.

Ramte vejtræ

Det formodes dog, at bilisten har ramt et vejtræ.

– Patruljen antager, at bilen har påkørt et stort vejtræ, og derefter er blevet slynget over i den modsatte vejbane, forklarer kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi Maria Sander Hansen til Newsbreak.dk.

Ud fra billederne er det tydeligt, at der har været et vejtræ involveret. Hvad der er sket inden bilen ramte træet, er dog uvist.

Fandt fører

Bilen var blevet efterladt uden en fører.

Men senere får politiet fat i manden, der kørte bilen.

Til Midt- og Vestsjællands Politi forklarer den mandlige fører af bilen, at han kun havde pådraget sig småknubs og ingen alvorlige skader.

Powered by Labrador CMS