Coop trækker olie tilbage: Der er fundet skimmel

Coop Trading A/S trækker nu økologisk kokosolie fra Änglamark tilbage, fordi der er fundet skimmelvækst i olien

Udgivet Opdateret

Coop Trading A/S tilbagekalder Änglamark økologisk kokosolie, da der er konstateret skimmelvækst i produktet.

Produktet har en nettovægt på 200 gram, og der er tale om flere “bedst før”-datoer – 28/02/2017, 31/03/2017 og 30/04/2017.

Olien har EAN nummer 5700382372355.

Den økologiske kokosolie er solgt i SuperBrugsen og Kvickly-forretninger samt hos Mad Cooperativet på Københavns Hovedbanegård.

Skimmelvækst gør olien uegnet til konsum – lever den tilbage, hvor den er købt, eller kasser olien.

Newsbreak.dk arbejder på at få en kommentar fra Coop – i en pressemeddelelse på Coops egen hjemmeside skriver Coop:

– Tilbagetrækningen sker på baggrund af en produktionsfejl, som er fundet og med omgående virkning rettet til.

Powered by Labrador CMS