De uskrevne regler: Opfør dig sådan på to hjul

Danskerne er et af verdens mest cyklende folkefærd - men vi har også en række dårlige, tohjulede vaner.

Udgivet Opdateret

Hver dag hopper tusindvis – hundredtusindvis – af danskere på cyklen og cykelstierne bugner af bløde trafikanter.

Det giver selvfølgelig anledning til en masse gnidninger på cykelstierne – og vil du gerne undgå dem, så har Samvirke en række råd, du bør følge.

Rådene fra Samvirke er en række uskrevne regler – det vil sige, at overholder du dem ikke, bliver du nok upopulær hos dine medtrafikanter, men politiet behøver ikke finde bødeblokken frem.

Hvad der derimod er ulovligt, kan du se i galleriet over artiklen.

Undgå at blive upopulær

De uskrevne regler er mange – og bliver nok især håndhævet af medtrafikanter i hovedstaden – men bør være nemme at holde sig til.

Blandt andet kan det nævnes, at man ikke skal køre i venstre side af cykelstien – lige som, man heller ikke konsekvent skal ligge i overhalingssporet på motorvejen.

Det anses også som dårlig stil at overhale, mens man holder for rødt lys – altså at overhale andre cyklister, der venter på, der bliver grønt. Du skal i øvrigt også lige huske at køre, når det bliver grønt.

Klik ind hos Samvirke og se alle rådene for, hvordan du undgår at gøre dig upopulær hos det cyklende folk.

Powered by Labrador CMS