-Det er Messerschmidts skyld

Søndag er der valg til formandsposten i Dansk Folkeparti. Den afgående formand minder om kommende retssager

Kristian Thulesen Dahl er ikke i tvivl om, hvad - eller hvem - der har skylden for partiets nedtur.
Kristian Thulesen Dahl er ikke i tvivl om, hvad - eller hvem - der har skylden for partiets nedtur.
Udgivet Opdateret

Afgående formand Kristian Thulesen Dahl gentager søndag, at Dansk Folkepartis store nedtur skyldes Morten Messerschmidts mulige svindel med EU-midler.

Thulesen Dahl vil ikke sige, hvem hans favorit til at blive ny formand er, men han fremhæver særskilt Messerschmidts sag.

- Det er en af de ting, som de delegerede skal tage stilling til mellem de tre kandidater, og som de må tage med i overvejelserne i forhold til Morten.

- Hvis de delegerede alligevel, på trods af det, vælger Morten, må vi respektere det, siger han.

Konsekvens af dårligt valg

Kristian Thulesen Dahl træder tilbage efter flere dårlige valg, hvor Dansk Folkeparti er gået tilbage.

Ved kommunalvalget i november gik partiet også tilbage, og dagen efter overraskede han ved at meddele sin afgang.

Han har før sagt, at den store nedgang for Dansk Folkeparti skyldes Messerschmidts sag, som snart skal gå om i byretten, fordi dommeren blev erklæret inhabil.

Kristian Thulesen Dahl

Kristian Thulesen Dahl født 30. juli 1969 i Brædstrup i Østjylland er en dansk politiker og formand for Dansk Folkeparti.

Han repræsenterede Fremskridtspartiet i Folketinget 1994-1995, hvorefter han blev medstifter af Dansk Folkeparti og skiftede til det, som han har repræsenteret i Folketinget fra 1995.

Thulesen Dahl overtog formandsposten på Dansk Folkepartis årsmøde i september 2012, efter at formand Pia Kjærsgaard den 7. august 2012 meddelte, at hun ville gå af som partiformand.

Kilde: Wikipedia

I første omgang blev Messerschmidt dømt.

- En af de store udfordringer, Morten må trække rundt med, det er, at lige om lidt sidder han i en retssal, hvor han vil føre DF'ere som vidner mod andre DF'ere.

- Der kommer en diskussion om indre DF-forhold i en retssal. Det er ikke super godt, men det er sådan, det er. Hvis de delegerede på trods af den sag ønsker Morten som formand, så er det sådan, de har valgt, siger Thulesen.

Årsmødet foregår søndag i Herning Kongrescenter. Thulesen Dahl deltager ikke, da han endnu ikke har fået sit coronapas, efter at han blev konstateret smittet.

BAGGRUND OM FORMANDSVALGET

Kristian Thulesen Dahl født 30. juli 1969 i Brædstrup i Østjylland er en dansk politiker og formand for Dansk Folkeparti.

Han repræsenterede Fremskridtspartiet i Folketinget 1994-1995, hvorefter han blev medstifter af Dansk Folkeparti og skiftede til det, som han har repræsenteret i Folketinget fra 1995.

Thulesen Dahl overtog formandsposten på Dansk Folkepartis årsmøde i september 2012, efter at formand Pia Kjærsgaard den 7. august 2012 meddelte, at hun ville gå af som partiformand.

Kilde: Wikipedia
Powered by Labrador CMS