DMI advarer: Tæt tåge kan forstyrre trafikken

Sigtbarhed ned til under 100 meter – det er der risiko for i aften-, natte- og morgentimerne i store dele af landet
Pas på hvis du skal ud i trafikken. DMI varsler nemlig tæt tåge med meget lav sigtbarhed – ned til under 100 meter.
Varslet, der strækker sig fra søndag aften klokken 21 til mandag formiddag klokken 09 er gældende for følgende områder:
Vest- og Sydsjælland samt Lolland-Falster, Fyn, København og Nordsjælland, Syd- og Sønderjylland, Østjylland, Midtjylland, Vestjylland og Himmerland
Der er risiko for tæt tåge med sigtbarhed under 100 meter.
Tæt tåge kan forårsage en forøget risko for trafikuheld. Kør forsigtigt og vær opmærksom på at transporttiden kan være længere end normalt.