Dronning Margrethe sender hilsen til danskerne

Efter lang tids stilhed sender dronningen nu en hilsen til danskerne

Det er naturskønne omgivelser, kongehuset har til rådighed. KLIK FOR FLERE BILLEDER. Foto: Kongehuset
Det er naturskønne omgivelser, kongehuset har til rådighed. KLIK FOR FLERE BILLEDER. Foto: Kongehuset
Udgivet Opdateret

Det er ikke meget, danskerne i den seneste tid har hørt til dronning Margrethe.

Det laver dronningen nu om på.

Hun sender nemlig en forårshilsen.

Det gør hun fra kongehusets jagthytte i Trend i Nordjylland, hvor dronning Margrethe holder vinterferie.

Dronningen skriver således:

”De første forårstegn er begyndt at dukke frem i skovbunden, på buske og træer og i små og store haver rundt omkring i landet. Den danske natur er noget ganske særligt, og det skal vi alle glæde os over. Det seneste år har naturen været et frirum for mange af os, og vi har oplevet Danmark på en ny måde. I den kommende tid må vi fortsat leve med restriktioner, men i mere end én forstand går vi lysere tider i møde.

Her fra Trend sender jeg de varmeste forårshilsener til alle.

Margrethe R”

Powered by Labrador CMS