Fængselsdomme i stor sag om data-bedrageri

Fængselsdomme til gerningsmænd i en større sag om data-bedrageri. Arkivfoto: Elo Christoffersen
Udgivet Opdateret

Torsdag blev der sat punktum i en en større sag om data-bedrageri af særlig grov beskaffenhed ved retten i Kolding

I en større sag om data-bedrageri af særlig grov beskaffenhed blev der torsdag afsagt domme til seks gerningsmænd. To fremstår som hovedmænd. Den ene hovedmand, en mand på 29 år, er kendt med flere domme for data-bedrageri, blev idømt to års fængsel for data-bedrageri af særlig grov beskaffenhed for næsten en million kroner.

Hovedmanden købte stjålne kreditkort-oplysninger på nettet. Den anden hovedmand, en 26-årig mand, fandt andre, der ville lægge nem-id og andet til bedrageriet. Pengene blev herefter overflyttet til personernes nem-konti, hævet og delt.

To-delt sag

Sagen var delt op i to: Den ene vedrørte cirka 540.000 kroner, og den anden vedrørte cirka 380.000 kroner. Den 26-årige blev dømt den 4. februar 2015, han fik et år og ni måneders fængsel.

Sagen torsdag blev behandlet som en tilståelsessag, hvor de sidste fem personer fik straffe fra tre måneders delvis betinget fængsel til to års ubetinget fængsel.

Flere af de dømte havde begået bedragerierne, mens de afsonede, hvilket retten fandt skærpende. Omvendt var der formildende omstændigheder, fordi flere af de dømte havde medvirket til politiets opklaring af sagen.

Dommene

Den 29-årige hovedmand fik to års fængsel. Han har været varetægtsfængslet siden 15. juli 2014 og har udbedt sig betænkningstid i forhold til, om han vil anke dommen.

En 21-årig mand blev idømt ni måneders fængsel og modtog dommen.

En 24-årig mand fik otte måneders fængsel og modtog dommen. Han har været varetægtsfængslet siden 17. september og blev løsladt efter doms-afsigelsen.

En fjerde mand på 25 år fik seks måneders betinget fængsel med to års prøvetid og 100 timers samfundstjeneste.

Den sidste, en 21-årig kvinde, blev dømt for hæleri af for ikke mindre end 162.500 kroner fra data-bedrageriet. Hun fik tre måneders fængsel, hvoraf 20 dage skal afsones, da hun har været varetægtsfængslet i sagen.

Powered by Labrador CMS