Farlige røgalarmer pillet af hylderne

Efter test bliver de pillet af markedet

Offentliggjort Sidst opdateret

Flere røgalarmer, viser sig nu at være decideret farlige. 

En ny test fra det norske Direktorat for Bygningskvalitet (DiBK) afslører, at to modeller ikke fungerer korrekt – og nu skal de fjernes fra markedet.

Det drejer sig om: Luxorparts trådløs røgalarm – Batchnummer: IK133499 og Cotech optisk røgalarm – Batchnummer: 22101226435

Alarm uden alarm

Ifølge myndighederne har alarmerne fejlet så alvorligt i uafhængige laboratorietests, at de ikke længere må sælges. 

I værste fald kan det betyde, at de ikke advarer, hvis der opstår brand i hjemmet.

Flere tip

– Vi har fået flere tip om, at nogle røgalarmer ikke fungerede korrekt. Testene bekræftede mistanken. Derfor har vi beordret tilbagekaldelse, siger Per-Arne Horne, direktør for DiBK.

Clas Ohlson har på eget initiativ trukket Cotech-modellen tilbage. Forhandleren af Luxorparts, Kjell & Company, er blevet pålagt det samme af de norske myndigheder.

Powered by Labrador CMS