Farvel: Helt slut med disse elbiler

I Norge kan den gennemsnitlige elbil køre hele 500 km på en opladning

Elbiler kører nu i gennemsnit 500 km på en opladning
Offentliggjort

Elbilmarkedet har taget et dramatisk spring fremad, og udviklingen er især tydelig i Norge, hvor gennemsnitsrækkevidden på nye elbiler nu overstiger 500 kilometer på en opladning. 

For bare ti år siden lå tallet omkring 200 kilometer, men i dag er den tid forbi. 

Det skriver Input.

Elbilen er blevet førstebil

Udviklingen har ændret nordmændenes forhold til elbiler markant. 

Hvor elbilen tidligere primært var en nummer to-bil til korte ture, er den nu blevet en reel erstatning for benzin- og dieselbiler.

Baggrunden er en kombination af billigere batterier, mere effektive drivlinjer og en massiv produktion, der har presset prisen ned. 

Det betyder, at nordmændene nu kan vælge mellem et væld af modeller, som både kan konkurrere på pris og rækkevidde.

Nye standarder på vej

Med 500 kilometer som ny standard er der ikke længere plads til små elbiler med begrænset rækkevidde. 

Producenterne retter fokus mod større batterier og mere avanceret teknologi, der skal eliminere den sidste rest af rækkeviddeangst.

Mens personbilerne er på plads, venter næste udfordring: tungtransporten. 

Her spås et lignende teknologisk gennembrud i de kommende år. 

Indtil da kan nordmændene køre på langtur uden bekymringer, for rækkeviddeangsten er for alvor parkeret.

Powered by Labrador CMS