Følg den korteste vej til et langt liv

Bo Falck Hansen er ph.d. i muskelbiologi og kender alt til de gavnlige effekter af bevægelse. Og så er han også bare et menneske, der selv hader styrketræning.

Derfor satte han sig for at finde ud af, hvor lidt man behøver at gøre for at få de eftertragtede sundhedsfordele ud af indsatsen. Det blev affyringsrampen for hans nye bog, "Den korteste vej til et langt liv" - og den giver altså sved på panden.

For den altoverskyggende livsforlængende nøgle er ifølge forskeren motion.

Value for money 

- Det er den korteste vej, fordi det er der, man får mest value for money. Der er måske én ting, der er mere effektiv, og det er at holde op med at ryge. Men det er de to ting, der kæmper om førstepladsen i videnskabelige helbredsundersøgelser, siger Bo Falck Hansen.

Og det er ikke bare spændstige muskler og et forbedret kondital, man kan glæde sig over. Der følger også en række andre fordele med.

- Med tilstrækkeligt meget motion reducerer man den skadelige effekt af ikke at sove nok, være stresset, spise forkert, drikke lidt for meget og sidde for meget stille og endelig - og måske vigtigst - så modvirker motion effektivt de negative effekter ved at have lidt for meget på sidebenene.

Vigtigere end badevægten 

- Man kan sige, at bevægelse er vigtigere end badevægten, siger forskeren.

Motionen, der skal inkorporeres, omfatter de tre søjler konditionstræning, balancetræning og - den for Bo Falck Hansen hadede - styrketræning.

- Jeg undersøgte, hvor lidt styrketræning man kan slippe afsted med for at undgå, at ens muskler forsvinder, når man bliver ældre. Og det viste sig, at det var der faktisk nogle, der havde undersøgt - måske fordi de har det på samme måde som mig, siger han og fortsætter:

- Forskerne havde kunnet koge det ned til fire øvelser, man skal lave to gange 30 minutter om ugen, for det er nok til at forhindre, at ens muskler bliver svagere med alderen. Med de fire øvelser kommer man sådan set alle musklerne igennem.

Lår, arme, baller og ryg 

Øvelserne tæller fokus på lår, skub med armene, fokus på baller og ryg samt træk med armene.

Med udholdenhedstræning er tommelfingerreglen jo mere, jo bedre. Sundhedsstyrelsens anbefaling er at være fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen.

Men når det gælder styrketræning, topper kurven over gavnlige effekter i forhold til dødelighed faktisk ved 60-70 minutter om ugen. Der er derfor ikke meget mere gavn på den konto ved at træne yderligere.

Balancetræning 

Det mest overraskende for Bo Falck Hansen er, hvor stor betydning balancetræning har.

Han peger på et studie, hvor man har spurgt en gruppe af personer over 50 år, om de kan stå på ét ben i ti sekunder. Kigger man på dem igen efter ti år, er stort set alle dem, der kunne stå på det ene ben, stadig i live. For den anden del gælder det for under 70 procent.

- Så balance har en rigtig stor betydning for vores mulighed for at få et langt liv. Det hænger nok sammen med risikoen for fald og eksempelvis at brække hoften.

- Specielt når man kommer på den anden side af 70 eller 75 år, begynder det at være rigtig vigtigt at undgå at falde, fordi det er forbundet med en stor dødelighed.