Frygtelige billeder fra cykelløb

Den forsvarende verdensmester Chloe Dygert kørte ud over autoværn.

Amerikaneren Chloe Dygert Owen kom særdeles galt af sted torsdag på en nedkørsel ved VM i enkeltstart. Vi advarer mod voldsomme billeder videre i galleriet. Foto: Marco BERTORELLO / Scanpix
Amerikaneren Chloe Dygert Owen kom særdeles galt af sted torsdag på en nedkørsel ved VM i enkeltstart. Vi advarer mod voldsomme billeder videre i galleriet. Foto: Marco BERTORELLO / Scanpix
Udgivet Opdateret

Der var fuld plade på dramatikken i årets VM i enkeltstart for kvinder, der blev kørt torsdag i italienske Imola. Ikke blot om podiepladserne, men også – bogstavelig talt – udenfor striberne.

Forsvarende verdensmester, amerikaneren Chloe Dygert, havde den bedste mellemtid, men da hun på en nedkørsel mistede kontrollen over cyklen, gik det helt galt for den 23-årige rytter.

I højresvinget, der lå efter omtrent 25 kilometers kørsel, torpederede Dygert et autoværn og fløj udover kanten.

Billeder fra ulykken viser tydeligt, at cykelrytterens venstre knæ var meget medtaget. Billederne kan du se over artiklen, men det er ikke for sarte sjæle.

Der kom hurtigt lægefaglig hjælp til amerikaneren, og det amerikanske cykelforbund har via Twitter skrevet, at Chloe Dygert var ved bevidsthed og kunne kommunikere med lægehjælpen.

Løbet blev vundet af Hollands Anna van der Breggen, som efter at være blevet nummer to ved VM tre år i træk og fire gange i alt fik lov at stå øverst på podiet.

Den danske mester i linjeløb, Emma Norsgaard, blev nummer syv.

Powered by Labrador CMS