Glem det: Dårlige nyheder til alle med en ældre Pixel-telefon
Det gælder kun folk med en ældre Pixel-telefon
Hvis du ejer en Pixel 6 eller Pixel 7, er der dårlige nyheder fra Google.
Selskabet har bekræftet, at flere af de ældre modeller ikke får adgang til den nye præcisionsfunktion, som gør det muligt at finde enheder med ultrapræcis lokalisering. Det skriver Android Authority.
Det sker, selvom telefonerne rent teknisk er udstyret med den nødvendige hardware.
Den såkaldte UWB-teknologi, Ultra-Wideband, blev allerede indbygget i Pixel 6 Pro, men funktionen bliver først aktiveret i modeller fra Pixel 8-serien og frem.
Det betyder, at brugere med ældre telefoner må se til, mens nyere ejere kan benytte sig af de mere avancerede Find My Device-funktioner.
Google holder kortene tæt ind til kroppen
Google har ikke givet nogen detaljeret forklaring på, hvorfor UWB ikke bliver frigivet til ældre telefoner.
Noget tyder på, at der kan være tale om en strategisk beslutning, som skal gøre de nyeste modeller mere attraktive.
Brugerne føler sig overset
Blandt Pixel-ejere vækker beslutningen frustration.
Mange havde forventet, at Google ville udnytte den eksisterende hardware gennem en softwareopdatering.
For nu må ejere af Pixel 6 og 7 nøjes med de traditionelle Bluetooth-baserede sporingsmetoder, mens de nyeste modeller løber med de smarteste funktioner.