Google var nede

Mandag eftermiddag er der problemer med flere af Googles tjenester.

En lang række af Googles tjenester er mandag eftermiddag nede. Genrefoto.
Udgivet Opdateret

OPDATERING 14.00: Problemerne på Googles tjenester skulle nu være løst.

Hvis du mandag eftermiddag ikke kan logge på Gmail, Google Docs eller andre af Googles services, er du langt fra den eneste.

Søgemaskinegiganten har således problemer med en række tjenester.

Det oplyser Google selv på virksomhedens hjemmeside.

“Vi er bekendt med problemet med Gmail, der påvirker størstedelen af brugerne,” står der blandt andet som driftsmeddelelse ved den populære mailservice.

En besked der går igen ved en lang række af Googles tjenester.

Google blev gjort bekendt med problemerne klokken 12.55 mandag og arbejder aktuelt med at få dem løst.

Newsbreak.dk følger sagen…

Powered by Labrador CMS