Hasteindkalder partiledere

Mai Villadsen (EL) forventer, at myndighederne "meget snart" siger noget til borgerne efter orientering

Udgivet Opdateret

Statsminister Mette Frederiksen (S) har tirsdag eftermiddag holdt en orientering for Folketingets partiledere om gaslækagerne i Østersøen.

Mødet startede klokken 15.30 tirsdag eftermiddag og sluttede omkring en time senere ifølge DR og TV 2, der begge var til stede uden for døren til Statsministeriet.

Billeder fra TV 2 viser, at forsvarschef Flemming Lentfer deltog i orienteringen.

- Jeg tror, vi alle sammen har idéer om, hvem der kan stå bag, men der er intet, der er bekræftet, og jeg synes, vi skal vente, til myndighederne melder ud om det, lyder det fra SF-formand Pia Olsen Dyhr efter mødet til DR.

- Usædvanligt

Tidligere tirsdag udtalte Mette Frederiksen sig om de tre lækager på Nord Stream-gasledninger i Østersøen.

Det skete på et kort pressemøde under et besøg i Polen, hvor hun deltog i åbningen af gasledningen Baltic Pipe.

- Det er usædvanligt, og jeg vil gerne sige, at vi fra regeringens og myndighedernes side tager den her situation meget alvorligt. Vi ser på den med stor alvor, sagde Mette Frederiksen og kaldte det en "ekstraordinær situation”.

Hun mener ikke, at det kan udelukkes, at der er tale om sabotage.

Alvorligt

- Vi kan i hvert fald ikke udelukke det. Det er for tidligt at konkludere endnu. Men det er en ekstraordinær situation. Det er en usædvanlig situation, sagde hun.

- Der er tale om tre læk. Endda med noget afstand imellem sig. Derfor er det svært at forestille sig, at det er tilfældigt, det der foregår.

Mette Frederiksen

Blå bog om Mette Frederiksen:

Født 19. november 1977 i Aalborg, datter af typograf Flemming Frederiksen og pædagog Anette Frederiksen. Har datteren Ida Feline og sønnen Magne.

Medlemsperiode
Folketingsmedlem for Socialdemokratiet i Nordjyllands Storkreds fra 5. juni 2019.
Folketingsmedlem for Socialdemokratiet i Københavns Omegns Storkreds, 13. november 2007 – 5. juni 2019.
Folketingsmedlem for Socialdemokratiet i Københavns Amtskreds, 20. november 2001 – 13. november 2007.
Kandidat for Socialdemokratiet i Aalborg Østkredsen fra 2018.
Kandidat for Socialdemokratiet i Ballerupkredsen, 2000-2018.
Parlamentarisk karriere
Statsminister fra 27. juni 2019.
Formand for Socialdemokratiet fra 2015.
Justitsminister, 10. oktober 2014 – 28. juni 2015.
Beskæftigelsesminister, 3. oktober 2011 – 10. oktober 2014.
Næstformand for Socialdemokratiets folketingsgruppe, 2005-2011.
Tidligere socialordfører, kulturordfører og ligestillingsordfører.
Uddannelse
Masteruddannelse i afrikastudier, Københavns Universitet, 2009.
Bachelor i administration og samfundsfag, Aalborg Universitet, 2007.
Student, Aalborghus Gymnasium, 1993-1996.
Byplanvejen Skole, 1983-1993.
Beskæftigelse
Ungdomskonsulent i LO, 2000-2001.
Publikationer
Medforfatter til bøgerne »Fra kamp til kultur – 20 smagsdommere skyder med skarpt«, 2004 og »Epostler«, 2003.
Udmærkelser
Modtog Ting-Prisen i 2012 og Nina Bang-prisen i 2002.

Kilde: ft.dk

- Men det er for tidligt at konkludere på endnu, og derfor ser vi også på det her med allerstørste alvor.

Tidligere tirsdag deltog statsminister Mette Frederiksen (S) i åbningen af gasledningen Baltic Pipe i Polen.
Tidligere tirsdag deltog statsminister Mette Frederiksen (S) i åbningen af gasledningen Baltic Pipe i Polen.
Powered by Labrador CMS