Her handler danskerne på nettet

Brancheforening afslører spritnye tal. Udlandet dominerer fortsat.

Udgivet Opdateret

I 2018 blev mere end hver tredje bestilling af varer på internettets butikker lagt hos en udenlandsk forretning. Det fremgår af nye tal fra Foreningen for Dansk Internethandel, der har analyseret danskernes brugsvaner på nettet. Over 14.500 personer har svaret.

– Det er ikke overraskende, at de udenlandske netbutikker dominerer, men det er da ærgerligt, at vi for første gang ikke har nogle danske virksomheder blandt de fem største, siger Niels Ralund, administrerende direktør i Foreningen for Dansk Internethandel, i en pressemeddelelse.

Selv samme sted præsenterer foreningen de 20 mest brugte net-butikker. I galleriet over artiklen her kan du se de 10 største. Årets højdespringer i top 20 er ifølge analysen den svenske kæde H&M, der er rykket fire pladser frem.

– Knap hver tredje køb i en udenlandsk netbutik er tøj, sko eller smykker, og halvdelen af alle digitale køb af tøj, sko og smykker sker i udlandet. Det er bemærkelsesværdigt og viser lidt om det pres, som danske tøjbutikker er under, lyder det fra Niels Ralund.

Powered by Labrador CMS