Historisk: Politiet tager nyt våben i brug

For første gang nogensinde har dansk politi udpeget en skærpet strafzone.

Udgivet Opdateret

Fra og med fredag klokken 18 gælder det endnu mere end ellers om at holde sig på dydens smalle sti, hvis man opholder sig i Odense-bydelen Vollsmose.

Fyns Politi skriver nemlig, at de har udpeget området som skærpet strafzone. Det er første gang nogensinde, at det sker i Danmark.

Zonen gælder fra fredag den 1. februar 2019 klokken 18.00 til onsdag den 6. februar 2019 klokken 12.00.

Hærget af skudepisoder

Baggrunden for beslutningen er ganske alvorlig. Der har sidst i januar været to skudepisoder i Vollsmose, hvor politiet mener, at lokale grupperinger har gang i et internt opgør.

Oprettelsen af den skærpede strafzone betyder, at straffen for visse former for utryghedsskabende kriminalitet begået i strafzonen stiger til det dobbelte i forhold til gældende praksis.

“Det er politiets vurdering, at der i øjeblikket er et kriminalitetsbillede i Vollsmose, som skaber en forståelig utryghed for de mange lovlydige beboere i området. Som politimyndighed er det en af vores allervigtigste opgaver at sikre ro, orden, sikkerhed og tryghed for borgerne. Derfor indfører vi nu en skærpet strafzone,” siger politiinspektør Johnny Schou fra Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Skærpet strafzone

Her er fakta om zonerne:

– Fra 1. januar 2019 har politiet haft mulighed for at udpege særlige zoner, hvor visse forbrydelser skal straffes hårdere end andre steder.

– Blandt de udvalgte kriminalitetstyper er vold, trusler, afpresning og hærværk. Drab og terrorisme er i sig selv så alvorligt, at det ikke er medtaget i loven.

– Straffen kan for de udvalgte typer kriminalitet forhøjes med op til det dobbelte.

– Strafzonerne var en central del af den såkaldte ghettoplan “Èt Danmark uden parallelsamfund”, som regeringen præsenterede i 2018.

– Politiet skal afgrænse det geografiske område, som udgør en skærpet strafzone. Det kan for eksempel ske på grund af “en usædvanlig kriminalitetsudvikling, der påvirker trygheden i området”.

– Ifølge Justitsministeriet kan en skærpet strafzone som udgangspunkt “ikke udstrækkes ud over tre måneder, medmindre der fortsat er et ekstraordinært kriminalitetsbillede”.

– Flere menneskeretsorganisationer har forholdt sig skeptisk til strafzonerne. Kritikken lyder blandt andet, at zonerne kan være indirekte diskrimination af nærmere bestemte sociale og etniske grupper i områderne.

Kilder: Justitsministeriet, Ritzau, Amnesty.

Der er derudover også indført visitationszone i området.

Powered by Labrador CMS