Hund udviste næse for at finde ulovligheder

En kvinde blev anholdt.

Politihundens næse kom politiet til hjælp. Genrefoto.
Udgivet Opdateret

Betjente, og en narkohund, var torsdag formiddag besøg i det centrale Nykøbing Sjælland.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser i døgnrapporten for kredsen, at politiet var i området, fordi de havde fået et tip om, at der blev handlet narko fra en adresse i området.

I en lejlighed mødte politiet en 43-årig kvinde fra lokalområdet, der først viste politiet en mindre klump hash på 20 gram, mens politiet fandt yderligere 200 gram hash i kvindens bh, da hun blev visiteret.

Derudover mødte man i området en 34-årig kvinde, der blev visiteret, hvorefter politiet fandt ud af, at kvinden var i besiddelse af 13,56 gram hash.

Da politiet sendte narkohunden på jagt efter spor i lejligheden, fandt man 90 Ritalin-piller gemt blandt uvasket tøj i en vaskemaskine.

Politiet fandt også 1,40 gram marihuana, 0,22 gram kokain og et femcifret kontantbeløb, det hele blev beslaglagt.

Den 43-årige kvinde er sigtet narkobesiddelse med henblik på videresalg, mens den 34-årige kvinde blev sigtet for narkobesiddelse.

Powered by Labrador CMS