Hvem ejer disse smykker?

Kan du genkende et eller flere smykker på billederne?

Udgivet Opdateret

Har du mon haft besøg af ubudne gæster? Eller kan du på anden måde genkende et eller flere smykker på billederne i galleriet over artiklen?

Så vil politiet rigtig gerne i kontakt med dig.

Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyser ejerne af en række smykker, der er blevet fundet i forbindelse med en ransagning hos en 28-årig mand i Esbjerg.

Der er tale om guld- og sølvsmykker, øreringe samt armbånd og halskæder med forskelligt vedhæng.

Smykkerne lå i flere smykkeæsker samt i små plasticposer.

Smykkerne kan selvfølgelig stamme fra et eller flere indbrud i hele landet.

Kan man genkende smykkerne – kontakt Syd- og Sønderjyllands Politi på telefon nummer 114.

Powered by Labrador CMS