Hvor mange kalorier gemmer der sig i julemaden? Få svaret her

Kalorier i julemad fungerer sjovt nok ikke anderledes end kalorier i resten af årets måltider. Men der er bare mange fede fælder i december. Der er også måder, du kan undgå dem på.

Udgivet Opdateret

Der er kalorier i julemad, som der er kalorier i hyggemad. Det er måske netop det faktum, at vi hygger meget i julen, der gør, at vi let kommer til at spise alt for meget, hvis vi faktisk tæller kalorier i julemad, vi spiser.

Alt.dk har udarbejdet en liste over en række af de populære indslag ved julefrokostbordet. Du kan i galleriet se, hvor mange kalorier, de indeholder.

På livsstilshøjskolen Ubberup Højskole underviser man eleverne i motion, kost og vaner, som skal munde ud i en livsstilsændring. Og særligt omkring juletid kan det være svært at holde sin sunde sti ren.

– Julen kan være ekstra svær at komme igennem, fordi der er så mange fristelser og traditioner, siger Liv Juncker Harsløf, cand.scient.san. og underviser i ernæring og sund madlavning på Ubberup Højskole.

Liv Juncker Harsløf har dog nogle gode råd til, hvordan man kommer gennem de mange, mange julemåltider. Spørgsmålet er selvfølgelig, om kalorier i julemad overhovedet er et emne, du bør tage dig af? Det kommer an på, om du vil slippe gennem december uden ekstra kilo på sidebenene.

Begynd dagen godt mæt

Inden de store sammenkomster i julen er det vigtigt at få en mættende morgenmad.

Her anbefaler Liv Juncker Harsløf enten skyr med lidt frugt, mandler og eventuelt mysli eller havregrød med nødder og frugt. Morgenmaden kan også bestå af scrambled eggs eller et kogt æg med ristet rugbrød med lidt ost og pålæg.

– Så får vi fibre i maven, som sætter gang i fordøjelsen, og som holder os mætte, og det stabiliserer også blodsukkeret, siger Liv Juncker Harsløf.

Når blodsukkeret er stabilt, er det lettere at sige fra, når vi senere på dagen får tilbudt brunkager.

Spis det du virkelig godt kan lide

Når man sidder ved et overdådigt julefrokostbord, handler det om at skabe sig et overblik og vælge nogle favoritter i stedet for at spise alle retter. På den måde undgår man også overspisning og ondt i maven.

– Vælg det, du allerbedst kan lide, og så vælg hellere lidt mindre portioner. Men sæt fokus på lige netop det mad, du har glædet dig til hele året, siger Liv Juncker Harsløf.

Nyd maden, og spis langsomt

Øjet kan tit spise mere end kroppen, og vi kommer ofte til at spise for hurtigt. Derfor bør vi stoppe op undervejs i måltidet og mærke efter, hvor mætte vi egentlig er blevet, anbefaler Liv Juncker Harsløf.

– Jo hurtigere vi spiser, jo sværere har kroppen ved at registrere, hvor meget den har fået, så mæthedshormonerne ikke kan følge med, siger Liv Juncker Harsløf.

Helt lavpraktisk bør man lægge kniv og gaffel fra sig efter hver tredje bid og tage en pause. Nyd maden, og snak med hinanden undervejs, så får man ofte ikke spist for meget.

Vælg smart, og skift ud

I julen er der masser af konfekt, æbleskiver og småkager. Nogle kan måske godt leve med at skifte disse søde sager ud med frugt og blive tilfredsstillet af det sukker, som er i frugten, mens andre har set frem til vaniljekransen og marcipangrisen hele året. Og det skal der være plads til.

– Her kan det være smart at skifte noget af det søde ud med frugt, og så er der plads til lidt konfekt og nogle småkager, siger Liv Juncker Harsløf.

Det samme kan man gøre med alkoholen. Man kan skifte gløggen ud med en chai-julete eller droppe nogle af juleøllene og vælge de alkoholfri i stedet, foreslår Liv Juncker Harsløf.

– Her skal man spørge sig selv: Får jeg mest ud af mængden eller nydelsen, siger hun.

Vær aktiv sammen

Det kan også være en god idé at vende det hele lidt på hovedet, så man prøver at få julen til at handle om at være sammen frem for kun at spise sammen.

– Det handler ikke om at løbe lange ture og gå i fitness, men læg eventuelt en gåtur ind midt i julefrokosten, eller lav en leg med børnene udenfor, siger Liv Juncker Harsløf.

Så får man også mærket efter, om man i virkeligheden er mæt og ikke behøver en ekstra portion, når man kommer ind igen.

Kilder: Liv Juncker Harsløf – Ritzau – Alt.dk.

Powered by Labrador CMS