I disse byer bliver parkering gratis

Kunderne flygter fra byer, hvor det koster penge at parkere.

Udgivet Opdateret

I takt med, at det i flere af landets større byer bliver både dyrere og mere besværligt at parkere som kunde, forsøger en række mindre byer nu at lukrere på det.

DR skriver nemlig, at flere byer vil indføre eller allerede har indført gratis parkering, og det er en succes i blandt andet Fredericia, lyder det fra byens sælgende.

En rundspørge foretaget af DR Nyheder til en række handelsforeninger over hele landet bekræfter ifølge TV-stationen, at gratis parkeringsforhold er blevet et attraktivt argument i kampen om kunderne.

Thisted, Kalundborg, Hillerød, Frederikshavn, Viborg og Tønder har alle succes med tiltaget, og Silkeborg og Kolding følger snart trop, lyder det.

Dansk Erhverv genkender tendensen og effekten.

– Det er noget, som breder sig især i de mellemstore byer typisk med en gågade, som konkurrerer med større byer i nærheden om at have et stort opland og et godt handelsliv. De gør det for lige at blive lidt bedre end storbyerne, hvor det som regel ikke er til at finde parkeringspladser, siger Jesper Højte Stenbæk, der er organisationens fagchef for transport og infrastruktur, til DR.

Powered by Labrador CMS