Intens oplevelse: Danmarks mindste scene på turné

Kunder i Kolding Storcenter kan i dag opleve en intens stemning, når Tommerup Efterskole opfører teater og musik.
Offentliggjort Sidst opdateret

Kunder i Kolding Storcenter kan i dag opleve en intens stemning, når Tommerup Efterskole opfører teater og musik.

Tommerup Efterskole har totalombygget en MKP campingvogn til Danmarks mindste scene for intimteater & intimkoncerter. Der er kun plads til 12 publikummer, som sidder på tribuner indeni campingvognen. Oplevelsen er derfor særlig intens, da publikum sidder helt tæt på artisterne.

Campingvognen popper op i Kolding Storcenter i dag, lørdag, med syv minutters teater- og musikforestillinger opført af skolens elever.

Tommerup Efterskole er kendt for sit høje niveau inden for bl.a. musik- & teater. Skabelsen af Danmarks mindste musik- & teaterscene, er et udtryk for skolens ambition om at give eleverne en sjov og anderledes oplevelse, og samtidig vise hvad skolen kan, fortæller Jacob Carl Cristensen, der er forstander på Tommerup Efterskole.

Du kan opleve Tommerup Efterskoles forestillinger på Store Torv i Kolding Storcenter mellem 10.30 og 15.

Powered by Labrador CMS