Jæger fløjet på hospitalet: Skudt i halsen

En 47-årig jæger fra Fuglebjerg blev tirsdag skudt i halsen under en jagt.

Manden blev fragtet til Rigshospitalet med helikopter. Arkivfoto: René Lind Gammelmark
Udgivet Opdateret

En 47-årig jæger blev tirsdag ramt af et skud i halsen under en jagt på en mark i nærheden af Sneslev kirke på Sjælland.

Den 47-årige blev først tilset af ambulancepersonale, men senere fløjet med lægehelikopter til Rigshospitalet, hvor han blev behandlet.

Artiklen fortsætter under videoen

Han er nu i stabil tilstand, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport.

Skudt af jagtkammerat

Politiets efterforskning af sagen har ført til, at en af den 47-årige jægers jagtkammerater bliver sigtet for overtrædelse af jagtloven.

Det viser sig nemlig, at hans 55-årige jagtkammerat havde skudt med et haglgevær efter en fasan i den retning, den 47-årige befandt sig i.

De to havde sammen med flere andre jægere været på jagt i et mindre skovområde.

Powered by Labrador CMS