Janni Ree -Troede vi skulle dø

Det har været en særdeles hård omgang for Janni og Karsten Ree

Udgivet Opdateret

Janni Ree og hendes mand, rigmanden Karsten Ree, havde haft corona én gang, da de for nylig blev ramt af virussen igen. 

Denne gang stod det rigtig slemt til med parret, som ellers har fået de tre vaccinestik. 

Janni Ree fortæller til Her & Nu, at hun nærmest hostede sine lunger op og havde ondt over det hele. 

– Det har klart været en værre omgang end sidst. Vi troede, at vi skulle dø. Vi har sagt til hinanden på skift, at vi ikke kan mere, lyder det fra forsidefruen, som er overbevist om, at hun og manden blev smittet med en variant fra Storbritannien.

Stadig plaget af sygdommen

Både Janni og Karsten Ree døjer stadig med sygdommen. De får hosteanfald og har slim i lungerne.

Men det går dog den rigtige vej. 

Og parret glæder sig over, at de nåede at rejse til Frankrig og Mauritius, inden de blev ramt. 

Janni Ree og hendes mand Karsten Ree sagde på skift til hinanden, at de ikke kunne mere.
Janni Ree og hendes mand Karsten Ree sagde på skift til hinanden, at de ikke kunne mere.
Powered by Labrador CMS