Jørgen “Gamle” Hansen er død
Torsdag aften sov den tidligere sportsstjerne stille ind. Han var omgivet af sin familie.
Den legendariske danske bokser Jørgen Hansen er død. Det bekræfter familien over for ugebladet Tæt På.
Jørgen “Gamle” Hansen blev 74 år.
Efter mange års sygdom sov han torsdag aften klokken 22.10 stille ind med sin kone, Hanne, datteren Helle og to børnebørn ved sin side, skriver ugebladet.
Professionel bokser i mange år
Jørgen Hansen var en dansk professionel bokser i weltervægt.
Han var næsten 40 år, da han trak sig tilbage, hvilket i karrierens senere år gav ham tilnavnet ”Gamle”.
Jørgen ”Gamle” Hansen var kendt for sit effektive højrekryds, der sikrede ham mange sejre gennem årene, skriver Wikipedia.
Hyldet med biograffilm
Den tidligere bokser blev i 2017 hyldet i biograffilmen “Den bedste mand”, hvor Mikkel Boe Følsgaard spillede Jørgen “Gamle” Hansen.
I 2017 kom det frem i offentligheden, at Jørgen Hansen led af demens.
Det betød, at han havde svært ved at gå og føre en samtale, skrev TV2 sidste år.
Nu er den danske legende ikke længere iblandt os. Torsdag aften sluttede et langt liv.