Julefrokoster i fare: Populær ret kan forsvinde fra bordet

En ny fiskeriaftale kan have indvirkning på, hvor mange sildemadder du i fremtiden kan nyde.

Udgivet Opdateret

Er du typen, der bare elsker at få sild til julefrokoster og påskefrokoster, så kan fremtiden måske godt se dyster ud. Julefrokostsæsonen er lige knapt begyndt, men en vigtig del kan snart blive en sjældenhed på middagsbordet.

Der er blevet indgået en ny sildekvoteaftale i EU, der går ellers går imod en anbefaling om at stoppe sildefiskeriet i Østersøen.

Det får uden tvivl fiskere til at juble og klappe i hænderne, da der er grund til massere af fiskeri i fremtiden. Men derimod kan sildebestanden se frem til et alvorligt dyk.

Det var ellers Det Internationale Havundersøgelsesråd anbefaling, at man skulle stoppe helt med sildefiskeri i Østersøen i 2019, fordi gydebestanden er i en usund tilstand.

Er du typen, der ellers ikke er vild med sild, så har vi samlet fem gode grunde til at spise sild i billedgalleriet øverst.

Fiskeriet mindskes

Der er tale om en reduktion i antallet af sild, der må fanges i Østersøen, men for de danske julefrokost- og påskeborde kan der måske være grund til bekymring, da anbefalingerne ikke er blevet mødt.

Og ministeren for fiskeri, Eva Kjer Hansen (V) udtaler til DR.dk, at det er en god aftale både kommercielt og for bestanden.

– Hvis vi kun skulle følge den videnskabelige rådgivning, behøvede vi jo ikke at have en politisk diskussion om det. Det er afgørende for mig er, at vi går efter en bæredygtig udvikling for de enkelte fiskebestande. Og det synes jeg, at vi gør for langt de fleste, forklarer ministeren til DR.dk.

Om det vil betyde, at der vil være færre glas med sild på supermarkedshylderne i fremtiden er endnu uvist.

Powered by Labrador CMS