Kongehus udsender morens egne billeder af nyfødt prins

Hertuginde Kate har delt de første private billeder af nyfødt prins.

Udgivet Opdateret

Kensington Palace har udsendt de første af det britiske kongehus egne billeder af den nyfødte prins Louis.

Billederne er taget af moren, hertuginde Kate.

Prins Louis blev født den 23. april, og blev samme dag vist frem for verden, da han forlod hospitalet i sin mors arme. Her blev der knipset løs fra pressefotografers og andres kameraer.

Nu har moren selv været bag linsen ved en række billeder, som familien har valgt at dele med verden.

Prins Louis er prins William og hertuginde Kates tredje barn, og han er nummer fem i arverækkefølgen til den britiske trone.

Du kan se billederne af prinsen i galleriet ovenfor.

Powered by Labrador CMS