Kræftsyg komiker opereret

Kathy Griffin, som er ramt af kræft, har nu været igennem en veloverstået operation. Og både læger og hun selv er fortrøstningsfulde

Udgivet Opdateret

Komiker Kathy Griffin har fået fjernet en stor del af venstre lunge i en operation. 

Og operationen gik godt.

Det fortæller Kathy Griffin i et opslag på sociale medier blot én dag efter, hun afslørede for sine følgere, at hun havde fået konstateret lungekræft.

"Wow! Jeg er så taknemmelig for al den kærlighed, som I sender min vej," skrev den 60-årige komiker i opslaget. 

Kathy Griffin har aldrig røget. Alligevel blev hun ramt af kræft. Lægerne er meget optimistiske om, at hun vil komme sig hurtigt - i løbet af en måned. 

Og hun regnede med at undgå både kemoterapi og strålebehandling. 

I sit seneste opslag skriver komikeren om sin afhængighed af piller samt sit selvmordsforsøg, som hun har været nervøs for at åbne op om. 

- Hvad enten jeg kan lide det eller ej, tror jeg, at jeg er en ukuelig overlever. Det er ironisk, at for lidt over et år siden, var det eneste, jeg ønskede, at dø. Og nu er det eneste, jeg ønsker, at leve, har Griffin fortalt til ABC News.

Powered by Labrador CMS