Kvindelig pædagog sigtet for seksuelt misbrug

Foto: Colourbox
Udgivet Opdateret

En 33-årig pædagog er blevet sigtet for at have haft et læangvarigt seksuelt forhold til ung domsanbragt mand på en døgninstitution.

Midt- og Vestjyllands Politi har sigtet en 33-årig kvindelig pædagog for seksuelt misbrug. Det skriver Viborg Stifts Folkeblad.

Sigtelsen er rejst, efter at en 22-årig domsanbragt person på døgntilbuddet Højskolebakken i Skals tæt ved Viborg har tilstået at have haft et langvarigt, seksuelt forhold til pædagogen.

Ifølge Viborg Stifts Folkeblad var det den 22-åriges far, der kontaktede både døgninstitutionens ledelse samt politiet, som altså nu har sigtet pædagogen efter straffelovens paragraf 219, der har en strafferamme på op til fire års fængsel.

Politiet i Viborg vil ikke kommentere, hvordan pædagogen forholder sig til sigtelsen, men ifølge Viborg Stifts Folkeblad hun er fritaget for tjeneste af sin arbejdsgiver, Region Midtjylland, mens politiet efterforsker sagen.

BNB

Powered by Labrador CMS