Kvindelige designere på Trapholt gennem 120 år

Inger Klingenberg (1932 – 1997). Dette billede fra Mobilia i 1961 portrætterer Inger Klingenberg, som den farverige kvinde hun var, der hele livet igennem satte sin hat som hun ville. Bosat i Italien med sin amerikanske mand Ross Littell designede og tegnede de i fællesskab møbler og tekstiler. Foto: Trapholt.
. Dette billede fra Mobilia i 1961 portrætterer Inger Klingenberg, som den farverige kvinde hun var, der hele livet igennem satte sin hat som hun ville. Bosat i Italien med sin amerikanske mand Ross Littell designede og tegnede de i fællesskab møbler og tekstiler. Foto: Trapholt.

Offentliggjort Sidst opdateret

I anledning af 100-året for kvinders stemmeret åbner Trapholt i Kolding 3. juni udstillingen: “Kvinder i dansk møbeldesign”, som præsenterer de mest markante kvinder i dansk møbeldesign fra 1895 frem til i dag.

Historien om kvindelige møbelformgivere er samtidig historien om dansk møbeldesign i det 20. og 21. århundrede generelt, og udstillingen viser, hvordan danskernes opfattelse af møbler har forandret sig fra ren funktion til også at inkludere mere kunstneriske bidrag fra 1990érne og frem.

Direktør på Trapholt Karen Grøn, som har stået for kurateringen af udstillingen fortæller:

– En række af kvinderne står bag markante møbler, som mange kender. For eksempel Grethe Jalks skulpturelt formbøjede lænestol i træ. Eller Bodil Kjærs ikoniske skrivebord, som optrådte på MI5s kontor i en række James Bond film. Nana Ditzel udfordrede selve konceptet for, hvad møbler er og kan være. Grethe Meyer skabte Boligens Byggeskabe sammen med Børge Mogensen, som befolkede de danske hjem. Cecilie Manz, Louise Campbell, Christina Strand og Stine Gam er eksempler på de nye generationer, som designer hvordan danske boliger indrettes i dag.

Kvindelige snedkere allerede i 1800-tallet

I udstillingen fremgår det, at det allerede i 1800-tallet var muligt for kvinder at uddanne sig til snedkere med eget værksted, hvor de stod for både formgivning og udførelse. Ægteskab og børn satte for manges vedkommende en stopper for ambitionerne. Flere dannede par med en mandlig modpart, og havde herigennem mulighed for at udfolde talentet. Andre undlod at få familie, og fik dermed plads til karrieren. Enkelte formåede at favne det hele.

– De kvindelige designere arbejder både med klassiske møbeltyper og skulpturelt legende nytænkning. Fascinationen af at minimere og tænke bæredygtigt dukker op som et væsentligt emne blandt de yngre generationer, hvor talentmassen blomstrer. Det er interessant at perioden 1966-1981 er relativt svagt repræsenteret, idet “rugekassen” for dansk design i form af de store årlige møbeludstillinger i denne periode ikke eksisterede, siger Karen Grøn.

Over halvdelen af studerende er kvinder

I dag udgør kvinder over halvdelen af de studerende på designskolerne, og blandt de større danske møbelproducenter udgør kvinder i dag ca. 1/3 af designerne. Trapholt har i arbejdet med udstillingen spurgt kvinderne om deres køn har haft betydning for karrieren.

Her deler svarene sig i to lejre: Den ene halvdel markerer et klart nej, hvor den anden halvdel markerer at børn og pasning af syge forældre har fyldt meget, men ikke forhindret karrieren. Enkelte nævner det at være kvinde giver dem særlige forudsætninger i form af empati overfor andres behov på den ene side og/eller manglende personlig gennemslagskraft på den negative side.

I de danske museumssamlinger er kvindelige møbeldesignere ikke stærkt repræsenterede, og der findes relativt lidt viden om dem. Udstillingen om kvinder i dansk møbeldesign er et led i en Trapholts forskning og indsamling af viden og væsentlige møbelbidrag til den danske designhistorie, således at kvinder er repræsenterede på lige fod med mænd.

Udstillingen kan ses fra 4. juni – 24. januar 2016.

Powered by Labrador CMS