Løber adopterer hundehvalp: Fulgte efter ham i 124 kilometer

Lille hundehvalp forfulgte Dion Leonard gennem 124 kilometer under et ørkenløb i Kina - nu vil han adoptere den.

Gobi og Leonard fulgtes ad 124 kilometer under et ørkenløb i Kina. Klik videre og se flere billeder.Foto: Crowdfunder
Gobi og Leonard fulgtes ad 124 kilometer under et ørkenløb i Kina. Klik videre og se flere billeder.Foto: Crowdfunder
Udgivet Opdateret

Under et 250 kilometers løb i Gobi-ørkenen i Kina mødte Dion Leonard en omstrejfende hvalp. Takket være en succesfuld Crowdfunder-indsamling adopterer den ekstreme maratonløber nu hvalpen, som han passende har kaldt “Gobi”.

Det indsamlede beløb skal bruges til at dække blandt andet medicinske udgifter så hunden kan blive transporteret fra Kina til Leonards hjem i Edinburgh i Skotland.

Løb 124 kilometer

Hunden sluttede sig til Leonard den anden dag på det årlige 4 Desserts Race Series og løb side om side med ham igennem 124 kilometer, skriver The Independent.

Leonard fortalte, at han havde lagt mærke til Gobi, der løb sammen med de 101 løbere på løbet den første dag, men anden dag var Gobi ved startlinjen og kiggede op på ham.

– Det var den første kontakt jeg havde med hende, og da jeg løb over linjen lagde jeg mærke til hende ved min side. Jeg snakkede ikke så meget med hende den dag, da jeg ikke troede hun ville blive hos mig, men ved mållinjen fulgte hun med mig ind i mit telt og vi sov ved siden af hinanden. Det var så det, forklarer Dion Leonard.

De fulgtes ad

Leonard delte hans sengeplads, vand og mad med sin lille følgessvend. Han hjalp endda hunden når det var nødvendigt.

– Jeg bar hende over floder og sluseporte hun ikke kunne krydse selv, skriver han på sin Crowdfunder-side.

Efter løbet stod det klart for Leonard at han havde udviklet et særligt bånd til hunden og han begyndte at undersøge måder at få Gobi med tilbage til Storbritanien.

Succesfuld indsamling

Leonard fandt ud af at det ville tage fire måneder for Gobi at blive undersøgt medicinsk og godkendt til at komme ind i Storbritanien. Projektet ville koste 44.000 kroner, et beløb han har indsamlet ved hjælp af Crowdfunder. I skrivende stund er der blevet indsamlet 17.485 pund – svarende til cirka 153.000 kroner – ind til Gobi.

Leonard fortæller til BBC, at Gobi passes af en ven i Kina i øjeblikket og han håber hun kan komme til Skotland til jul.

– Det ville være den bedste julegave nogensinde, siger Dion Leonard.

Powered by Labrador CMS