Mads Pedersen i stor triumf

Den danske eksverdensmester var bedst i en lang spurt og tog sin anden sæsonsejr

Mads Pedersen overspurtede sine konkurrenter på opløbsstrækningen onsdag.
Mads Pedersen overspurtede sine konkurrenter på opløbsstrækningen onsdag.
Udgivet Opdateret

Danske Mads Pedersen har tirsdag taget sin anden sejr i indeværende sæson, da han har vundet 3. etape af det franske etapeløb Paris-Nice. 

Den formstærke dansker var hurtigst i spurten, hvor han blandt andet formåede at holde superstjernen Wout van Aert bag sig. 

Med holdkammeraten Jasper Stuyven som trækdyr kom Pedersen perfekt ind i den let stigende finale. 

Holdt hårdt

Men da Stuyven slog ud 250 meter fra mål, lignede det en lidt for lang spurt for danskeren.

Mads Pedersen bed dog tænderne sammen og slog Bryan Coquard, Wout van Aert og Jasper Philipsen i en hæsblæsende afslutning i den franske forårssol.

Det er Mads Pedersens anden sejr i denne sæson.

Powered by Labrador CMS