Margrethe på tur: Rejser i påsken

Margrethe holder som vanligt påske i Aarhus

Dronning Margrethe rejser fredag til Aarhus. (Foto: Emil Helms/Scanpix)
Udgivet Opdateret

Coronakrisen forhindrer meget, men ikke dronning Margrethe i at rejse til Aarhus.

Fredag rejser dronningen til Aarhus, da der er residensforlæggelse til Marselisborg Slot.

Det fremgår af kongehusets kalender.

Til gengæld fremgår det ikke, hvor længe majestæten agter at blive i Smilets By. Der er således ikke noget programpunkt for, hvornår dronningens residensforlæggelse slutter.

Snydt i 2020

Det er en fast tradition, at dronning Margrethe fejrer påske i Aarhus.

Her deltager dronningen oftest i Højmessen palmesøndag i Aarhus Domkirke.

I 2020 blev Aarhus-turen dog aflyst i lyset af coronasituationen.

Det samme blev dronning Margrethes 80-års fødselsdag. Helt ekstraordinært, sagde kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen da til Kendte.dk:

– Det er aldrig sket før i nyere tid. Så stor en fejring er i moderne tid aldrig blevet aflyst. Det er helt exceptionelt.

Powered by Labrador CMS