Mascha Vang falder af hesten

Mascha Vang beviste, at det er mere end 30 år siden sidst på hesteryg

Udgivet Opdateret

Mascha Vangs tiårige datter Hollia Nolia har fundet stor veneration i ridning.

- Hun er meget dedikeret og hun går vildt meget op i det praktiske. Hun elsker det virkelig, fortæller den 43-årige influencer til kendte.dk ved Danish Beauty Award i Tivoli Kongreshotel.

- Når man har en pony, så finder man også ud af, hvad det koster, og hvor meget tid, der kræves. Så vi holder os til den ene i første omgang, pointerer hun, der på sin Instagram viser billeder af datteren på hesteryg og iført flot rideuniform.

Gik helt galt

Men da moren for nylig selv skulle afprøve sin ridekundskaber på datterens pony, gik det helt galt i ridehallen, hvor det foregik.

- Jeg gik en runde og endte i en saltomortale udover hesten, siger Mascha Vang, og fortsætter om uheldet:

- Jeg slog mig ikke, for der var ikke så langt ned, griner hun, der må erkende, at kundskaberne i ridning ikke rækker, når det er 30 år siden sidst.

Mascha Vang gør nok klogest i at overlade ridningen til datteren. Så må hun nøjes med at betale, hvad det koster at holde pony.
Mascha Vang gør nok klogest i at overlade ridningen til datteren. Så må hun nøjes med at betale, hvad det koster at holde pony.
Powered by Labrador CMS