Massør gramsede på kvindelige kunder

Foto: Scanpix (Modelfoto)
Udgivet Opdateret

En 57-årig mand er af landsretten blevet idømt otte måneders fængsel for at have befamlet kvindelige kunder.

En 57-årig mand tog sig nogle friheder, da han var ansat som massør på en sundhedsklinik i Juelsminde fra 2013 til 2014. Det har Vestre Landsret onsdag afgjort.

Landsretten har idømt manden otte måneders fængsel for at have krænket fire kvinder og en pige seksuelt i forbindelse med seancerne på klinikken.

Samtidig har retten frataget mandens ret til at virke som massør for kvinder i to år.

14-årig pige kom grædende hjem

I januar 2014 kom en 14-årig pige grædende hjem efter at have været til behandling på stedet. Hun forklarede faderen, at den dømte blandt andet havde haft fingrene oppe i skeden på hende.

Da hændelsen blev politianmeldt, meldte yderligere fem kvinder, at de også have været udsat for grænseoverskridende behandling hos den 57-årige mand.

Manden forklarer, at han er uddannet osteopat, hvilke indebærer massage af intime områder, men han afviser at have befamlet dem med seksuelle hensigter.

Med dommen stadfæstes byrettens afgørelse fra oktober 2014.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS