Mistænkt for hjemmerøveri

Kan du genkende manden på billedet?

Politiet efterlyser – og mistænker – denne mand for et hjemmerøveri i juli. Foto: Københavns Politi.
Udgivet Opdateret

Københavns Politi efterlyser en mand, der er mistænkt for et hjemmerøveri på Østerbro.

Hjemmerøveriet blev begået den 17. juli 2020 på en adresse på Østerbro i København, oplyser politiet i en pressemeddelelse.

I den forbindelse efterlyser politiet altså en gerningsmand, der beskrives som:

Mand
Mellemøstlig/nordafrikansk herkomst
20-30 år gammel
Cirka 180 centimeter høj
Kort, sort hår, som er trimmet i siderne
Sort gedeskæg
Den efterlyste mand var på gerningstidspunktet iført en sort jakke og sorte bukser.

“Kan du genkende manden på billedet, eller har du andre oplysninger om sagen, beder vi dig kontakte Københavns Politi på telefonnummer 114”, skriver politiet.

Powered by Labrador CMS