Mor redder 7-årig datter sekunder inden hun selv bliver kørt ned af flugtbilist

En mor nåede lige akkurat at skubbe sin datter væk, inden en flugtbilist kørte ind i hende.

Det var i det her kryds, at den tragiske ulykke fandt sted.Foto: Google Street View
Foto: Google Street View

Udgivet Opdateret

En 40-årig mor fra Meriden i Connecticut er død, efter at have reddet sin datter fra en flugtbilist. Moren gik over gaden med sin datter, da en flugtbilist mejede moren ned. Lige inden nåede hun at skubbe sin datter i sikkerhed. Billisten flygtede og eftersøges stadig af politiet. Det skriver det amerikanske medie My Record Journal.

Dania Cegeno-Delrosario krydsede vejen med sin datter Denisse, da hun så en bil komme kørende direkte imod dem. Den handlekraftige mor nåede akkurat lige, at skubbe sin datter ud af bilens kørebane, inden hun selv blev ramt. Datteren slap med mindre skader, hvorimod moren var knap så heldig.

Hørte et barn skrige

Ulykken skete omkring klokken halv ni fredag aften. Giuseppe Capparella siger, han og andre fandt Dania under en SUV, hvor politiet tror hun blev skubbet hen af sammenstødet. Capparella siger han omgående ringede til politiet, som ankom få minutter senere. Dania blev kørt til hospitalet med seriøse hoved og bryst skader, inden hun blev fløjet videre med helikopter til et andet hospital. Her blev hun erklæret død omkring midnat. Datteren blev også sendt til sidstnævnte hospital og senere frigivet til familie.

Capparella siger, at han blev opmærksom på ulykken, da han hørte Danias datter skrige.

– Jeg hørte et barn skrige, og det lød som min egen datter, siger Capparella og fortsætter:

– Hun blev ved med at sige “mor er død, mor er død”.

Gerningsmanden på flugt

Brandon Clark, der har en lejlighed i samme bygning, som Dania boede i med sin datter og mand. Han fik nyheden om morens død gennem sin udlejer lørdag morgen.

– De er dejlige mennesker. Det er sørgeligt, fortæller Clark om parret.

Clark fortæller også, at Dania kommer fra den Dominikanske Republik, og flyttede ind i bygningen for to år siden. På daværende tidspunkt snakkede hun ikke engelsk. Hendes mand flyttede til Amerika fra den Dominikanske Republik  for fire måneder siden.

– Det er chok for mig, at nogen bare kan køre væk, siger en anden nabo Jessie Boles.

Politiet leder lige nu efter bilen, der mistede det ene sidespejl i ulykken. Der er muligvis også skade på den forreste del af bilen i venstre side. Sidespejlet, der blev fundet på scenen, indikerer, at bilen er blevet lavet af Nissan. Meldinger om bilens farve er modstridende, siger politiet. Politiet er lige nu i gang med at gennemse videooptagelser fra de nærliggende forretninger.

Meridan politi fortæller, at der ikke er trådt nogle førstehånds vidner med detaljer frem, men politiet tror, at der var vidner til ulykken. Alle der har informationer er blevet bedt om at ringe til politiet.

Powered by Labrador CMS